Den svenske kunstner Karol Zarbock undersøger forholdet mellem kultur og natur. Disse to sfærer konfronteres i absurde og tankevækkende sammenstillinger. Hans hyper-realistiske værker - ofte udført i keramik - vidner om en bemærkelsesværdig teknisk præcision og håndværksmæssig kunnen.
Zarbock’s praksis er kendetegnet ved en vedvarende forskydning: værkerne fremstår ved første øjekast som naturtro gengivelser, men afslører hurtigt en subtil forvrængning. Det er ikke imitationen i sig selv, der er i centrum, men snarere de paradokser, der opstår i mødet mellem det organiske og det konstruerede.
Med et kritisk blik udfordrer Zarbock vores samtidige natursyn og stiller spørgsmål ved, hvordan vi forstår og repræsenterer det naturlige.
I de senere år har han udvidet sit materialebrug til blandt andet også at omfatte træ og papmaché. Selvom keramikken fortsat er fundamentet i hans praksis, positionerer han sig bevidst uden for den ortodokse keramiske tradition i sin fortsatte undersøgelse af forholdet mellem natur, kultur, ægthed og imitation.


