Det grønne frirum - for voksne

Guidet skovtur

Giv dig selv en grøn pause i naturen.

Gennem leg, sansning og nysgerrighed undersøger vi hvordan vi og naturen ”bestøver” hinanden. Idéer, mennesker og naturmaterialer mødes, blandes og skaber noget nyt.

Sammen med naturformidler og stresscoach Jane Johansen bevæger vi os ind i skovens levende univers, hvor leg, nysgerrighed og sanserne får lov at vise vej. Undervejs gør vi små stop, der åbner for fordybelse og aktiverer hele sanseapparatet. Vi bruger naturen til at komme ud af hovedet og ned i kroppen, og give os selv en velfortjent pause.

Turen går ad ruten “Det Mentale Spor”, der starter ved Trailcentret. Afstand 3 km i let kuperet terræn.

Husk påklædning efter vejret. Og medbring nysgerrighed og godt humør 

Dato
Fredag 17. juli kl. 14.00 – 16.30
Sted
Trailcenter Rytterknægten
Aldersbegrænsning
Fra 15 år
Pris
Gratis – max 15 deltagere
Arrangør: NaturBornholm